Jo, tænkte jeg. Det kunne jeg prøve og se, om det bliver både det første og sidste produkt af mit tango-forfatterskab.  

Hvordan startede det?

I løbet af efteråret '95 forsøgte jeg under mine rejser i Europa at finde lidt tangomusik.
Mit arbejde med databaser og informationssøgning fører mig tit til konferencer i udlandet. Jeg er leder af INFOSCAN, en lille institution under Forskningsministeriet, som har til opgave at oplyse og rådgive om elektronisk informationssøgning. Det er derfor ret naturligt for mig, at søge informationer i databaser og på Internettet. Da besøg i Europas butikker var forgæves, måtte jeg prøve i cyberspace. Lidt 'surfing' på Internettet og jeg har fundet helt enorme mængder informationer om tango - alt: historie, musik, orkestrer, diskutionslister, alt om dansesteder etc.

Det var overraskende store mængder også for mig der ellers arbejdede med informationsdatabaser siden midten af 1970'ne og er vandt til at finde der lidt af hver. To klik til og jeg landede i en stort amerikansk CD butik. Jeg søgte efter Francisco Canaro fra "El Bandoneon" og vupti - min første CD er bestilt og betalt med kreditkort. Nemt - det var hos cdconnection.com, tro jeg nok. 10 dage senere kom den. Det var forår 1996 og for resten også mit første kreditkort køb på Internettet.. Det skulle jeg naturligvis fortælle til de andre musik-løse tangueros om.

Så kom det: kan du ikke bestille også den CD til mig?
Så gerne, sagde jeg. Dagen efter fandt jeg ud af, at de havde ikke flere, jeg købte den eneste de havde på dette tidspunkt. Surt. Det havde slet ikke mere tango. Jeg var bare heldig ved at ramme den eneste ene det havde.

Musik søges, hjemmeside startes.

Så i april '96 gik jeg i gang med hjemmesiden. Omkring vinteren 1996/97 begyndte hjemmesiden være kendt og flere og flere kontakte mig med spørgsmål om dit og dat angående tango. Folk gik ud fra, at én med adgang til 'dette der Internet' og som laver en hjemmeside må vide alt om tango. Det var ikke nemt at forklare, at jeg aldeles ikke er en tango ekspert, der holder viden for sig selv. Jeg har bare lige begyndt at danse tango, kan godt lige musikken og ellers synes det er sjov at laver hjemmesiden. Du må da ku' vide ... og ..., og hvor på nettet kan man købe Tango CD'er.

Jeg indrømmer gerne, at det ville jeg gerne vide. Nu var min kone og jeg godt smittet af tangoen, så vi også ville skaffe os noget musik. Jeg fandt flere online CD butikker men tango?

Nej. Nu begyndte jeg tænke på spørgsmålet:

Hvor i alverden kommer alt den musik fra?

Argentina selvfølgeligt, skulle man tro. Nej, det passer ikke. På de fleste CD'er som forskellige herboende tangueros havde, stod der "El Bandoneon" og 'Made in Switzerland' eller 'Produced in Spain'. De fleste omtaler af tangomusik på Internettet henviste også til "El Bandoneon".

OK, nu er jeg gammel (over 1 år er gået!) og veletableret webmaster med link til alverdens tangokammerater. Vi spørger i cyberspace. Manden bag en stor tango CD database, Christian i Zürich (ham jeg linker til) mener ikke at det er Swiss Made. Folk bag de spanske hjemmesider svarer slet ikke, og ingen på nettet ved faktisk hvor alle de CD'er kommer fra. Men de går det! Hele tiden noget nyt! Nu er der over 70 titler fra denne firma. Jeg må kunne finde 'ham'.

Godt at jeg har fri adgang til alverdens databaser på kontoret - vi researcher hele tiden udvikling og skal kunne rådgive. Om jeg træner mig selv på søgning efter pesticider, patenter eller CD producenter er lige meget - jeg må kunne finde 'ham'. Så gik jeg i gang og det blev mere og mere mystisk - nul og nix.

Skal jeg være musikhandler?

Hvis jeg kan sælge nogle CD'er, kan hjemmesiden kører videre. Men kan jeg købe dem og til hvilken pris? Hvor mange skal jeg så sælge? Vil folk købe? Jo, men hvor mange? Og sidst men ikke mindst - hvor i alverden kan jeg købe dem? Jeg må finde 'ham'! Eller en anden én med et godt udvalg.

Og lige pludseligt var der noget. Victor Diaz kom hjem fra Spanien med en dobbelt CD som han nu brugte under sin undervisning. "Pa Que Bailen Los Muchachos" med 2 CD fra "Maestros del Tango Argentino", et helt ny mærke på markedet. 40 af de bedste tangoer - det må være sagen. Endnu bedre var, at dér stod et navn og et postboks nummer i Barcelona. Og toppen af det hele: jeg skulle netop til Barcelona om 10 dage (okt.'97). Et hurtig, venlig brev og 2 dage efter modtager jeg via fax mit eget brev med en krudsedulle på: Call when you arrive - og ingen telefonnummer.

Lidt over en uge senere er jeg der. Pause i konferencen. Prøver at ringe. Keine angleza sagde en stemme. Prøver et par timer senere. En der taler lidt engelsk siger at chefen er først i morgen. OK, no problem, jeg skal hjem først overmorgen. Ringer igen næste dag og først sent på eftermiddagen træffer bossen himself. Tæller flydende og flot engelsk men jeg kunne mærke at han er ikke interesseret. Jeg prøver at fiske hvorfor og får til sidst at vide, at 2 år tidligere har en dansker fra København glemt at betale for en ret store leverance - så: Dinamarca No.

Der var ikke meget jeg kunne stille op der . Så takker jeg pænt for samtalen og siger, at hvis han skifter mening så bo jeg i room 911 på Hilton (der foregik konferencen). Lige pludseligt blev der stille og så spørger manden: Hvad laver du der? Bo du på Hilton? Vil du acceptere at betale på forhånd? Jeg kommer om en halv time.

Jeg tro, at det var den eneste gang, hvor jeg var enig med EU Kommissionen om, at workshops (hvor EU betaler for alt) skal placeres på de fine hoteller.

Har jeg virkeligt fundet 'ham'?

Et par timer senere ved jeg en hel del om hvordan pladebranchen fungerer. Og hvorfor "El Bandoneon's" CD'er produceres lige nu i Spanien, bokse laves på Filippinerne, det hele samles i Thailand og alt markedsføres fra Schweiz. Og om de forskellige tilskud, skatter, moms og 'jeg ved ikke hvad' ordninger. Og om, at varen skal ud af EF det ene vej og ind den anden. Og om, at ved at lancere nye mærker risikerer man ikke at skade image af det gamle. Og at en ny CD under et ny plademærke har større chance for en succes end under et eksisterende mærke osv osv. Nogle hyggelige timer men hvad var sand og hvad var for sjov, det ved jeg ikke.

Til sidst gennemgå vi igen mængder, priser, leveringsformer og ikke mindst bankgarantier. Godt at jeg havde lidt erfaring med den slags fra mit tidligere virke. Jeg blev træt til sidst men glad - nu har jeg fundet 'ham' og oven i købet fik mere med hjem.

I flyet på vejen hjem kiggede jeg med den store interesse på nogle af de plader jeg fik med. Og alle de tanker: kan man stole på 'ham', hvor meget skal jeg gøre ud af det der hjemme, hvor mange skal jeg bestille i første omgang og det værste af alt: leverer han og hvor lang tid tager det?. Og hvorfor i alverden gør jeg alt det der?

Gør det ellers fortryder du at du lod det være!

Første lille katalog blev delt ud på de Københavnske dansesteder i november 1997. Tilbage var der kun at håbe på, at der var nogle, som ville værdsætte min idé og indsats.

CD'er jeg havde med fra Barcelona var jeg glad for og om ikke andet, så havde jeg fået i det mindste dem at lytte til. Med Canaro, D'Arienzo og Di Sarli i ørerne ventede jeg på min første CD bestilling. Nogle dage efter kom den så. ....

...og så blev jeg musik handlende.

   Og det er så en helt anden historie.