| Tango-workshops i Danmark - endnu en service fra www.tango.dk |
|
Workshop |
|
Udsyn og nærvær gennem tango
Tre dages workshop med fokus på sensualitet og flow, kontakt og kommunikation, relationer og obstruktioner, fortællinger og fortolkninger - med udgangspunkt i tango. Med Sidsel Arnfred og Gunner Svendsen
København, den 15. – 17. November 2012
|
|
Tango som en dans er ikke bare musik og bevægelse. Tango har at gøre med kommunikation mellem to personer og to kroppe. Tango er et sprog. Det er et sprog skabt mellem to kroppes sensuelle flow. Man siger at ’tango er en følelse der danses’. De få minutter en dans varer, opleves som en intens fortætning af kontakt og tilstedevær, hvor en række følelser giver sig til kende. Det følelses- og sansemæssige niveau, der er kontakt til, når man danser tango, har først og fremmest med sansning, nærvær og relationer at gøre. I denne workshop bruger vi tango som medium, som redskab og som metafor, fordi det giver os en kropslig tilgang til at opleve og erfare, hvad kontakt, kommunikation og fortællinger handler om. Ved hjælp af tango kan vi mærke helt konkret, hvad der sker når en kommunikation har et godt flow eller mister sin energi og går i stå. Vi får gennem tangoen en anderledes måde at eksemplificere og begrebsliggøre de processer, der skaber forskellige fortolkninger, fortællinger og relationer. Det giver mulighed for at kaste nyt lys over begreber som initiativ, tydelighed, opmærksomhed, fortolkninger, intensitet, tilstedeværelse, kontrol, afgivelse af kontrol, flow, ledelse og følgeskab. Vi foreslår tangoen som en metafor for en række forskellige aspekter af socialt samspil, herunder den måde hvorpå vi kommunikerer, indgår i sociale relationer med forskellige intentioner, rolleidentiteter og magtforhold. De intentionelle og relationelle dimensioner, der kommer ind i billedet, positionerer os som leder og følger, aktiv og reaktiv, centreret og descentreret, mand og kvinde, mm. Formålet med workshoppen er at skabe bevægelse, mhp. at finde et bedre udsigtspunkt til at overskue landskabet for ens værdier og udvide rummet for meningsfulde handlemuligheder. Vi ønsker at give hver enkelt deltager nogle konkrete erfaringer, så man kan afklare hvad de næste skridt kan være...
|
|
Form: Kurset vil være en vekselvirkning mellem korte oplæg fra underviserne, tangoinstruktion og refleksion over deltagernes oplevelser med at danse tango, deltagernes kommentarer og spørgsmål.
Deltagere: Alle der har en interesse, nysgerrighed i og/eller arbejder med andre mennesker i forbindelse med ledelse, undervisning, uddannelse, personalemæssige og organisatorisk forhold, vejlednings- og/eller psykoterapeutisk sammenhæng, som ønsker ikke bare at blive inspireret, men også at få konstruktive og kropslige erkendelser til et bedre udsyn på konkrete og fremadrettede handlemuligheder.
Forudsætninger: Det er ikke en forudsætning at du har forhåndskendskab til tango.
Undervisere: Sidsel Arnfred, konsulent i DISPUK og Gunner Svendsen, cand.psych og tangoinstruktør,
Sted: Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 København K.
Datoer: Den 28., 29. og 30 Marts 2012, kl.
9.00 - 15.30 Delt. antal: Min. 10 og max. 18 deltagere.
Pris: Kr. 4.150,- inkl. moms og dagsforplejning.
Tilmelding: Via www.dispuk.dk senest
den 1. marts 2012
Evt. spørgsmål vedr.
tilmelding og betaling: |
| • www.tango.dk • etableret i 1995 • kommentarer og bidrag: webmaster • |